Landsholdets og fodboldjournalistikkens manglende rytme

En ting er en biptest. En helt anden ting er touchet på bolden og fornemmelsen for spillet.

Landsholdets fysiske guru og tidligere assistenttræner i Juventus, Jens Bangsbo, fortalte inden VM-slutrunden til Tipsbladet, at landsholdets fysiske tests var i topklasse.

Faktisk var resultaterne i den formelle biptest aldrig set bedre. Den danske VM-trup var i en historisk god form, lød det fra Bangsbo.

Så langt - så godt.

Desværre er der i fodboldjournalistik en forenkling i forståelsen af ordet form. Der sker aldrig en analyse af forskellen på ordene form og rytme, hvilket ellers er helt essentielt.

Når ordet ‘form’ bliver benyttet af såvel trænere som fodboldjournalister, så henvises der implicit til, hvorvidt en spiller er god eller dårlig. Kort sagt. Det kommer altså an på, om spilleren er i god form eller ej.

Det er imidlertid unuanceret og forkert.

De danske landsholdsspillere var nemlig i god form ved VM. Det viste testresultaterne klart og tydeligt, og det ER fysiologisk muligt at træne sig i god form. Og det lykkedes helt efter planen i løbet af den danske træningslejr.

Det andet ord - rytmen eller kamprytmen - er langt mere komplekst. Det handler om spilrytme, boldføling, spilforståelse og positionering uden bold. Elementer, der er langt sværere at måle, da fodbold er et funktionelt spil i forhold til en formel biptest, hvor målingerne er præcise.

Men netop målt på rytmen dumpede de danske landsholdsspillere i stor stil. Thomas Kahlenberg var indbegrebet af manglen på kamprytme. Vi har alle set, hvad Kahlenberg kan, når han har rytme i kroppen, men han var langt, langt væk fra sit topniveau. Pointen er, at Kahlenbergs fysiske form altså var i top ved VM. Og alligevel præsterede han ikke.

Rytme kan man nemlig ikke træne sig til. Det kommer kun af at spille kampe. Det handler om at få skabt kontinuitet, rytme og få styr på de relationelle færdigheder i samklang med medspillerne.

En overordnet tommelfingerregel siger, at en topspiller, som udgangspunkt, skal spille 8-10 kampe i træk, før han har fundet sin optimale kamprytme.

Det er soleklart, at der er forskel på de respektive positioner på banen, deres behov for antal kampe i forhold til rytme, og en type som Kahlenberg kræver mange kampe, fordi hans spil er højt lagt an og kravet til de små touch, de tætte driblinger og præcise stikninger kræver meget timing og rytme.

Glem derfor snakken om formen. Rytmen var netop det parameter, som danskerne dumpede på.

I det sidste halvår inden VM har alt for få spillere i Morten Olsens start-11’er fundet kamprytmen. De ankom til landsholdslejren, fysisk klar og rustet til opgaven, men uden den vitale rytme, som i sidste ende er altafgørende for et holds succes.

Publiceret på tipsbladet.dk den 1/7 2010 og i Tipsbladet den 2/7 2010