EM’s taktiske tendenser 2.0

En slutrunde danner altid grobund for massive fodbolddiskussioner og har igennem historien vist, at fremtidens fodbold viser sit ansigt netop her. Tendenserne og udviklingen i fodboldspillet dukker ofte op, når de bedste spillere og lande er samlet.

Jeg har kigget på og analyseret det offensive omstillingsspil i hele gruppespillet, der sluttede tirsdag aften. Analysen viser, at omstillingsspillet er grundigt gennemarbejdet på træningsbanen, men også at flere lande gør meget for at undgå omstillinger imod sig.

Denne analyse har kigget nærmere på det succesfulde offensive omstillingsspil ved EM. Det betyder, at jeg mere konkret har analyseret mig frem til:

- Hvor på banen erobres bolden?

- Hvad gør holdet, der erobrer bolden efterfølgende?

For at indsamle relevant empiri i denne DE-VI fase, som det hedder i DBU-sprog, har jeg først inddelt banen i tre områder. En zone kaldet ’egen forsvarszone’, en ’midterzone’ og en ’egen angrebszone’.

Dernæst har jeg ledt efter tendenser hos de enkelte lande i valg af omstillingsspil, og her er nogle klare tendenser. I moderne topfodbold er omstillingsspillet nemlig minutiøst indarbejdet og ikke bare en tilfældig spilfase, hvor spillerne vælger intuitive løsninger.

England erobrer eksempelvis oftest bolden i egen forsvarszone og dermed langt væk fra modstanderens mål, fordi de opererer med en lav preslinje. Når de erobrer bolden, så vælger England i langt de fleste tilfælde at spille en bold direkte op på en af angriberne og forsøge at køre en hurtig omstilling. Det er det direkte spil på spidsangriberen, som Roy Hodgson har indarbejdet.

Rusland har været slutrundens tydeligste omstillingshold og valget af løsning efter bolderobring er bemærkelsesværdig tydelig. Rusland vælger stort set hver gang i alle tre erobringsområder at kombinere sig op ad banen med mellem 3-5 pasninger, før de søger en afslutning. Korte pasninger modsat Englands ene direkte, længere bold.

Tyskland har et inspirerende omstillingsspil, hvor holdet med to-tre pasninger på første- eller andenberøringen skal søge det dybe spil. Løbene er veltimede, og landstræner Joachim Löw har også proklameret, at han vil se en afslutning senest 8 sekunder efter en bolderobring.

Hvis vi skal være taktisk rigtigt nørdede, så har landene også forskellige valg af omstillingsløsninger afhængig af, hvor på banen, bolden bliver erobret. Et land som Spanien er et godt eksempel på dette.

Spanien stoler utrolig meget på deres koncept og egen spilopbygning, så holdet går ikke efter en omstilling for enhver pris. Kun hvis Xavi og Co. erobrer bolden i midterzonen og fremad, så er der tendenser til, at Spanien søger en omstilling. Når bolden erobres i egen forsvarszone, så vælger Spanien i 95 % af situationerne at bevare possession af bolden og bygge spillet op på ny. Et utrolig afklaret mandskab i denne fase.

Interessant er det naturligvis også at kigge på det offensive danske omstillingsspil. Det var mere aktuelt end i kvalifikationen til EM, da vi i gruppespillet i Ukraine mødte stærkere modstand og nationer, der havde mere possession end Danmark, hvilket booster betydningen af omstillingsspillet.

Statistisk set, så analyserede jeg, at Danmark i gruppespillet hyppigst valgte en kort pasning til en mellemrumsspiller oftest personificeret ved Christian Eriksen eller Michael Krohn-Dehli. Herfra søgte Danmark det dybe spil eller en pasning på kanten og et efterfølgende indlæg mod Nicklas Bendtner, men det ligner, at Morten Olsen har arbejdet med, at Danmark i det offensive omstillingsspil skal finde en mellemrumsspiller, der kan blive retvendt og herefter søge en afslutningsløsning.

Hvis vi vender analysen lidt på hovedet, så er der klare tendenser til, at flere lande i høj grad har fokus på at undgå en omstilling imod eget mål. Spanien og Tyskland er gode og tydelige eksempler på, at genpres er et nøglebegreb i topfodbold.

Begge lande har fantastiske automatismer hos spillerne, når bolden tabes. Nærmeste spiller går øjeblikkeligt i genpres og lægger et hårdt og erobringsorienteret pres på bolden. Hvis bolden ikke vindes tilbage, så er målet at få boldholderen til at spille bolden baglæns, så de resterende medspillere vinder tid til at organisere sig - og dermed undgår holdet en omstilling imod sig.

I kampen mellem Ukraine og Frankrig, så vi efter 53. minutters spil en scoring, som vækker bekymring hos alle trænere.

Betegnelsen en ”omstillings omstilling”. Ukraine forsøgte i denne kamp at stå lavt og kørte direkte omstillingsspil mod Frankrig. Det lykkedes, men undervejs i en omstillingsfase taber Ukraine bolden, og så kører Frankrig en omstilling på Ukraines omstilling, hvilket ender med en scoring af Jérémy Ménez mod et ukrainsk hold i total ubalance.

Der er overordnet ingen tvivl om, at omstillingsspillet fortsat er en markant faktor i topfodbold. Alt er struktureret og gennemarbejdet, men omvendt, så er visse modstandere også godt forberedt med vægt på genpres og en hurtig tilbageerobring af bolden.

Bragt i Tipsbladet fredag den 22/6 2012