Zlatan-snak er tom for substans

Der er for meget populisme og alt for lidt viden, når medierne udnævner talenter til at være ‘Danmarks Zlatan Ibrahimovic’.

Så var den der igen. Artikler om Danmarks Zlatan. Historien tager udgangspunkt i, at OB-træner Lars Olsen havde udtaget den unge Bashkim Kadrii til søndagens opgør mod FC København.

Debatten om Danmarks manglende fodboldstjerne med anden etnisk baggrund florerer fortsat, men fodboldjournalistikken beskæftiger sig ikke med selve indholdet om integration af indvandrere i danske fodboldklubber, men smider blot en overskrift, når én endelig er på vej frem i lyset.

Der mangler nuancer, viden og substans. Sidste år udkom en rapport om ungdomselitespillere med anden etnisk baggrund. Her findes flere interessante studier, der er værd at bemærke.

• Eksempelvis, at gruppen af talentfulde spillere med anden etnisk baggrund på ingen måde er homogen, da spillerne kommer fra forskellige verdensdele og lande, og derfor kan det være vanskeligt at skabe et repræsentativt billede af Danmarks manglende succes med integreringen.
• Undersøgelsen viser også, at unge spillere i Danmark sammenlignet med Holland og England går meget mere i skole. Herhjemme stiler vi efter at skabe ‘det hele menneske’, da flertallet aldrig vil kunne leve af fodbolden, men det koster formentlig nogle spillere med anden etnisk herkomst en karriere qua 30-35 undervisningstimer i skolen, hvor de statistisk ikke er stærkere end de danske talenter.

Diskussionen er yderst relevant, og de lande vi normalt sammenligner os med har en bedre statistik end os. Det kan skyldes flere faktorer lige fra politik, indbyggertal til spillernes etniske oprindelse.

Sverige har eksempelvis mange indvandrere fra ex-Jugoslavien og en undersøgelse fra 2006 viste, at Jugoslavien pr. indbygger er det land, der har leveret flest topspillere i henholdsvis basketball, volleyball, håndbold og fodbold. Spillerne har en sublim, medfødt boldkultur og tekniske kvaliteter, som er udover det sædvanlige, og da Sverige tiltrækker mange indvandrere fra den region giver det en implicit fordel.

Personligt mener jeg, at hele brugen af Zlatan Ibrahimovic’ navn reelt er dårlig, fordi Barcelona-spillerens talent er så stort, at han ville være på landsholdet i alle lande - integration eller ej.

I min tid som ungdomstræner med flere elitehold, hvor over halvdelen har anden etnisk herkomst, ser jeg bestemt ikke nogle fordele ved konstant at italesætte Zlatans navn i forhold til et dansk talent med anden etnisk herkomst.

En type som Bashkim Kadrii var ikke et notorisk talent som ungdomsspiller som Zlatan, men har en fantastisk indstilling og kæmpede sig frem i rækkerne i B.93 på hårdt arbejde. Han er, i mine øjne, en direkte modsætning til Zlatan Ibrahimovic. Kadrii er holdets mand, mens Zlatan sætter sig selv først.

Ydermere er det vel en anelse overfladisk at koble to spillere sammen grundet en fælles base så stor og mangfoldig som Balkan. Zlatan har en bosnisk far og en kroatisk mor, mens Kadrii stammer fra Albanien. De taler altså ikke engang samme sprog.

Publiceret på sportsfanplus.dk den 9/8 2010