Lær at lave en kampanalyse

Hvis du ønsker at arbejde med fodbold (og visse andre sportsgrene) på elite niveau, så skal du lære at lave en kampanalyse, hvor du skematisk og systematisk bevæger dig ind i et modstanderhold og skiller dem fuldstændigt ad.

Øvelse:

1) Vælg et hold, du vil forsøge at analysere

2) Udvælg 2-4 kampe, hvor du kigger på holdet

3) Nedskriv din kampanalyseskabelon (Hvad ønsker du at kigge på?)

Eksempel på en kampanalyseskabelon:

1) Matchfakta

2) Startopstillingen + ind- udskiftninger

3) System

4) Defensiv organisation (preslinje og aggressivitet)

5) Offensiv organisation (Opbygningsspil + afslutningsspil)

6) Omstillingsspil (offensivt og defensivt)

7) Standardsituationer (hjørne offensivt, hjørne defensivt, indkast begge veje, frispark, opgivning, straffe)

8) Målmand

9) Individuelle profiler på holdet

10) Styrker/svagheder

Herefter går du i krig og forsøger systematisk at analysere hver enkelt del af spillet med statistik, der underbygger det, dine øjne ser. Dermed ender du både med en kvalitativ og en kvantitativ del, hvor den første omhandler din subjektive vurdering, mens den anden giver de reelle fakta og data. Og 10.000 timers træning gælder også her, så øvelse, øvelse og atter øvelse, og pludselig mærker du, at øjet ser bedre og fanger flere detaljer!

Categories:

Updated: