Kommenterer bold på Eurosport

Fra i aften kl. 20.30 og en uge frem kommenterer jeg hver aften på Eurosport eller Eurosport2, når U17 VM i Mexico er i gang. En fantastisk spændende turnering, og jeg føler, at jeg som kommentator har en masse at byde ind med. For det første, så arbejder jeg som elitetræner i Brøndby IF til daglig, kender miljøet og kender sågar spillerne, da jeg selv har fire i Brøndby samt har mødt alle de øvrige i løbet af sæsonen.

For det andet, så kommenterede jeg også U17 Copa America, og derfor har jeg en god indsigt i de sydamerikanske lande, ligesom jeg også dækkede U17 EM i maj fra Serbien, og derfor kender jeg også de europæiske lande ganske godt.

Endelig, så er der spillere med fra Elfenbenskysten fra ASPIRE, som jeg har besøgt samt seks spillere fra hollandske Feyenoord, som jeg besøgte i en uge i marts måned i år, så jeg glæder mig rigtigt meget til at formidle en masse viden videre til seerne - håber I kigger og lytter med derude!